Professionel besøgsven
Mangler du en besøgsven?
Føler du dig ind imellem ensom eller savner du bare en at snakke med om stort og småt? Så lad os komme på besøg og sprede glæde hos dig.
Uanset om du er pårørende til et menneske, der bor i eget hjem, på institution, på et bosted eller på et plejehjem, kan en besøgsven vise sig at være en rigtig god løsning. Især hvis du som pårørende har travlt eller står i en situation, hvor du gerne vil betale for, at andre i kortere eller længere perioder træder til og yder støtte og omsorg du ikke selv er i stand til på nuværende tidspunkt.
Ensomhed hos ældre.
Ensomhed er et stigende problem i Danmark. Den har ingen alder, men sniger sig ind på os, isolerer os fra fællesskabet og forringer vores livskvalitet.
Følelsen af ensomhed kan ramme alle, og der kan være mange forskellige grunde til den. Måske føler du dig ensom, fordi dine venner er faldet fra, eller fordi din familie er langt væk? Måske har du svært ved at komme ud blandt andre, eller måske mangler du en at tale med om stort og småt – om hverdagen og livet.
At få et hyggeligt og nærværende besøg fra os, kan blive et af ugens højdepunkter.
Vi kommer både i private hjem og på plejehjem. Normalt kommer vi på besøg 1-2 gange om ugen. Vi kan få en snak over kaffen, gå en lille tur, læse avisen, spille kort, eller hvad du nu har lyst. Vi aftaler fra gang til gang, hvornår og hvor ofte vi skal mødes, og hvad vi vil lave sammen.
Forskellen på en frivillig og en professionel, sundhedsfaglig besøgsven.
En frivillig besøgsven vil ikke nødvendigvis have en sundhedsfaglig uddannelse. De har ofte ikke de samme alarmklokker der ringer, ved forandringer i humør, udseende eller adfærd hos dem de besøger, som en sygeplejerske.
Sideløbende med at vi gør alle de ting som en besøgsven normalt foretager sig, observere vi de små ændringer i sundhedstilstanden, som du eller din pårørende måske ikke selv bemærker og kan derved hurtigt få iværksat hjælp, så eventuel sygdom ikke når at udvikle sig.
Vi hjælper naturligvis også meget gerne til med forskellige praktiske opgaver, som du måske har svært ved at overskue. Det kan være rengøring, gåture, tøjvask, indkøb, kontakt til læge eller andre opgaver, som du ikke længere kan overskue alene. Måske er du endnu ikke der, hvor du er klar til at få hjemmepleje etableret, men har blot brug for en hånd ind i mellem. Her kan vi træde til.
Besøgsven i hele Syddanmark
Vi er hos dig i den tid du har behov for. Uanset om du blot har behov for besøg en enkelt time om ugen eller du har behov for trygheden ved at vide der er andre hos dig i længere tid. F.eks om natten hvor mange kan være utrygge. Det kunne være efter en indlæggelse, et dødsfald i familien eller lign.
Vi skræddersyr vores hjælp efter lige præcis din situation. Vi kan være lige præcis den besøgsven du mangler. Vi kører ud som besøgsven i hele region Syddanmark, men har særligt mange forløb på Fyn, i byerne Odense, Fredericia, Middelfart, Kerteminde, Bogense og Otterup.
Kontakt
Book dit gratis info-besøg i dag. Så er du igang!